Melhat
Clitopilus prunulus

Løv- og nåleskove, mosrige steder. Sommer, efterår.
Frugtlegemer mellemstore (små). Hat 3-8 cm i diameter, bliver sjældent større, som ung hvid, senere gråhvid, mat, trævlet, kødfuld. Lameller hvide, som gamle med lyserødt skær, nedløbende. Stok 2-6x0,3-1,3 cm, hvid, central, undertiden excentrisk, tilspidset nedad. Kød hvidt, blødt, med stærk mellugt, ikke bittert. Kendetegn: frugtlegemer af tragthat-typen (Clitocybe) eller gråblad-typen (Lyophyllum), men hvidlige, grålige i farven, bløde, med mellugt. Vokser enkeltvis, oftest nogle få frugtlegemer sammen. Spiselig, men af ringe værdi. Temmelig almindelig.