Tøndersvamp
Fomes fomentarius

På døde løvtræer. Forår, sommer, efterår (vinter).
En flerårig svamp. Frugtlegemer hov- eller vifteformede, op til 30 cm i diameter, fastvokset sideværts til træstammen, hårde, træagtige, overfladen læderagtig, glat, hvidgrå, sortgrå, gråbrunlig, zoneret, randen i lysere nuancer. Kødet hårdt, korkagtigt, brunt. Vokser i løv- og blandskove og parker på døde løvtræer, oftest på birk (undertiden sidder der 10–20 frugtlegemer på et væltet træ eller en højstub). Forårsager hvidråd i veddet. Meget almindelig. I folkemedicinen blev pulver af ildporesvamp og tøndersvamp brugt til at standse blødninger og behandle sår.