Pukkel-tragthat
Clitocybe geotropa

Løv- og blandskove, kalkrige, græsrige steder. Sommer, efterår.
Frugtlegemer meget store. Hat 10-30 cm i diameter, bredt fordybet, som ung mat, som gammel skinnende, brunlig, brunligt-gullig. Lameller gråligt-cremefarvede, langt nedløbende. Stok 8-15x2-4 cm, i hattens farve. Kendetegn: frugtlegemer meget store, kød ikke bittert, aromatisk, med svag mandellugt. Vokser i grupper på solbeskinnede, græsrige steder i løv- og blandskove og parker og danner "heksekredse". Spiselig. Ualmindelig.