Rabarberhat
Macrolepiota rhacodes

Nåleskove, især fugtige, græsrige granskove. Efterår, sommer (sjældent).
Meget lig Stor parasolhat, men adskiller sig ved mindre frugtlegemer, der som regel kun vokser i fugtige granskove; desuden bliver kødet i hat og stok kraftigt rødt, når det skæres over eller brækkes, hvilket ikke er karakteristisk for Stor parasolhat. Kendetegn: mindre end Stor parasolhat, kødet rødmer. Spiselig, men ikke så velsmagende som Stor parasolhat; man behøver dog ikke at være bange for den, for den kendes let på rødmen og voksestedet, og smagsmæssigt er den ikke den ringeste blandt svampe. Ikke sjælden.