Tragtkantarel
Cantharellus tubiformis

Løv-, nåle- og blandskove, fugtige, græsrige steder. Sommer, efterår.
Frugtlegemer små, ikke kødfulde. Hat 3-6 cm i diameter, tragtformet, trævlet, mat, grålig-gullig-brun, tør grålig-gullig. Der er ingen lameller, kun uregelmæssigt forgrenede, snavset gullige, grå, gullig-grå, årede rynker med blåligt skær. Stok 4-6x0,3-1 cm, gul, grålig-orange, orange-gul, hul, undertiden fladtrykt. Kød grålig-gulligt, med mild, behagelig lugt, ikke bittert. Kendetegn: hattens underside gullig-grå, med blåligt skær. Vokser i grupper. Ikke sjælden.