Bølget rodmorkel
Rhizina undulata

Sandede fyrreskove, især brandområder. Sommer, efterår.
Mærkværdige, ustilkede frugtlegemer, 3-10 (13) cm store, som unge som kegleformede buler, senere udbredte, bølget-knudrede, rødbrune, brune, chokoladefarvede eller endog brunsorte. I stedet for en stok findes kun fortykkede myceliestrenge eller rhizoider, der som rødder trænger ned i substratet. Kødet gulligt, uden lugt og smag. Vokser enkeltvis og i grupper, som en stor skorpe eller et smeltet stykke chokolade, på fyrrerødder (en parasit på fyr). Ret almindelig, spiselig, men af ringe værdi. Meget lig er Ustulina vulgaris og Daldinia concentrica, men disse svampe vokser på stubbe, væltede træer og grene af løvtræer og er en forkullet, hård masse, næsten sort eller violetsort af farve.