Rødplettet sneglehat
Hygrophorus erubescens

Nåleskove, især fyrreskove. Sommer, sjældnere efterår.
Frugtlegemer mellemstore, kødfulde. Hatten bliver op til 10 cm i diameter, hvidlig med rosa skær som ung, ældre dækket af tætte, små purpurrosa skæl, så den ser ud som spættet med brungule og røde pletter. Lameller hvide, hos gamle rosa-brunlige, rødplettede, nedløbende. Stokken 5-7 cm lang og 1,5-2 cm tyk, hvid ved lamellerne, rosabrun nedadtil, med rosa skær. Kødet hvidt, brunt, blødt, med bitter smag. Kendetegn: en svamp fra nåleskove, især fyrreskove. Meget lig er skørhat-sneglehat (Hygrophorus russula (Schaeff.: Fr.) Qusl), men den er større og vokser i bland- og løvskove, især i kalkrige egeskove. Sjælden, kun få voksesteder kendes. Uspiselig på grund af den bitre smag. Varmeelskende. Fredet.