Grå lærkerørhat
Suillus viscidus

Lærkebevoksninger. Sommer, efterår.
Hat middelstor, sjældent større, 50-10 (12) cm i diameter, grålig, snavset gullig, grålig-brunlig, slimet, hathuden kan let trækkes af, randen ofte med rester af det partielle velum. Rør grålige, grålig-brunlige; porer hvide, grå, bliver brunlige ved tryk. Stok 6—8x1—2 cm, i hattens farve, tykkere mod basis, med hvid ring, ældre svampe med grå ring. Kød hvidt, uden særlig lugt eller smag, bliver kun svagt grønlig-brunligt ved snit eller brud. Kendetegn: frugtlegemer med gråt skær, stok med ring, vokser kun under lærk. Optræder i lærkebevoksninger og i skove og parker med lærk, i grupper. Spiselig, ikke almindelig.