Oliven-mælkehat
Lactarius necator

Skove, parker, især græsrige, fugtige granskove. Sommer, efterår.
Frugtlegemer store. Hat 5-15 (20) cm i diameter, undertiden endnu større, massiv, kødfuld, udfladet, nedtrykt, randen indrullet, overfladen ru, trådet, slimet, gulliggrøn, senere sortgrøn, grønligbrun. Lameller tætstillede, smalle, hvide, bliver hurtigt cremefarvede, grålig-gullige, med hvid mælkesaft. Stok 3—7x1—3 cm, ret kort, tyk, i hattens farve, med hvid mælkesaft. Kød tykt (op til 2 cm), gulligt, med rigelig bitter, brændende smagende hvid mælkesaft. Kendetegn: frugtlegemerne snavset grønligbrune i farven. Vokser i grupper, sjældent enkeltvis; holder af græsrige, fugtige steder og selskab med gran og birk. Meget almindelig, spiselig; efter kogning i saltet vand forsvinder bitterheden.