Blegnende skørhat
Russula decolorans

Nåleskove, især fyrreskove. Sommer, efterår.
Frugtlegemer store. Hat 5—12 cm i diameter og større, hvælvet, med alderen hvælvet-flad, midten let fordybet, randen lappet og furet; hathuden kan trækkes af til midten; slimet i fugtigt vejr, skinnende i tørvejr, gulbrun, orangerød, falmende til brunlig. Lameller gulhvide, med alderen gule, gråligt sortlige. Stok 5-10x1-2.5 cm, hvid, med alderen sortlig. Kød hvidt, fast, tykt, honningagtigt i smagen, uden særlig lugt, sortnende. Kendetegn: hat fra gulligt brunlig til orangerød, falmende; lameller og stok bliver grå og sorte med alderen. Vokser i grupper, undertiden store. En meget god spisesvamp. Almindelig. Et vigtigt enzym, russulin, er isoleret fra denne skørhat; det egner sig til fremstilling af enzymmodnede oste og erstatter fuldt ud løbe (rennin) udvundet af unge lam og kalve.