Hekseringe

Folk har for længe siden lagt mærke til, at kantareller og visse andre svampe vokser i cirkler, i ringe, og at der inden i og omkring dem bølger en meget grønnere og frodigere stribe græs, når selv den mindste brise rører ved den.

I middelalderen, og især endnu tidligere, skræmte dette folk, for det blev forklaret som helvedescirkler, trådt op af helvedes beboere selv. Heksene fik ofte skylden for dette – angiveligt var det et resultat af deres natlige ritualer og løjer. Derfor kaldes svampecirkler "heksecirkler", undertiden "hekseringe".

I meget lang tid, helt op til begyndelsen af forrige århundrede, troede man, at kun overnaturlige kræfter kunne tegne en så præcis cirkelformet linje i skove eller på marker, hvor græsset også vokser skiftevis – snart frodigt og dybgrønt, snart visnet. Folk var bange for at nærme sig sådanne ringe, og kun de dristigere var glade for at kunne skære masser af kantareller eller andre svampe der.

Først i begyndelsen af forrige århundrede blev det klart, at dette ikke er heksenes eller Satans værk, men et udtryk for den normale levevis hos elledans-bruskhat (Marasmius oreades) og mange andre svampe. Omkring 15–20 procent af hatsvampene danner såkaldte "heksecirkler". Da man fandt ud af, at myceliet hvert år vokser radialt fra en spiret spore i alle retninger med 10–20 cm, og hos nogle svampe endnu mere, blev årsagen til "heksecirklernes" opståen let afsløret.

Mange hatsvampe vokser i ringe, men ikke nødvendigvis i en regelmæssig cirkels geometriske form. Særlig regelmæssige cirkler dannes af elledans-bruskhat, stor parasolhat, visse arter af fladhatte, gråblade og sneglehatte, tragthatte og visse andre svampe, som i gamle dage vakte rædsel.

Hvor mærkeligt det end kan lyde, skræmmer "heksecirkler" stadig nogle mennesker i dag. For eksempel blev der i 2002 i Pakruojis-distriktet bemærket et lignende fænomen på en stor kornmark, og selv astrofysikere og synske deltog i at forklare det, men mykologerne, som kunne have hjulpet med at afdække fænomenets væsen, blev ikke inviteret. Det er naturligvis meget mærkeligt, hvorfor der ikke var blevet bemærket svampringe på disse marker i tidligere år.

Mange hatsvampes mycelium er flerårigt og overlever i flere årtier, og litteraturen beskriver "heksecirkler", der er 600 år gamle eller ældre. For eksempel blev der i 1917 på prærierne i staten Colorado (USA) identificeret en 500 år gammel "heksecirkel", hvis diameter nåede 200 m.

Hvordan dannes "heksecirkler" så, og hvorfor vokser der frodigt grønt græs inden i dem og omkring dem på ydersiden?

Det skyldes, at myceliet vokser radialt, i en ring. Den mest livskraftige del af myceliet befinder sig i den perifere del af den regelmæssige ring, i en zone på 20–30 cm; her er det bedst udviklet og har ophobet flest næringsstoffer, og her dannes anlæggene til frugtlegemerne, hvorfra der kun vokser svampe, mens græs næsten ikke ses. Det tætte myceliefilt, der udvikler sig i denne zone (20–30 cm), bruger al fugten og efterlader intet til græssernes rødder, og der opstår en såkaldt fysiologisk tørke i zonen, som forhindrer græsserne i at vokse. Desuden er der i denne zone fundet en høj koncentration af kvælstof og skadelige stoffer, udskilt af myceliet, som forgifter græsrødderne, og derfor vokser de ikke længere.

Det unge, livskraftige mycelium nedbryder ved hjælp af hydrolytiske enzymer proteinerne og andre organiske stoffer i jorden uden for denne myceliezone og spalter dem til ammoniak, som de tilstedeværende bakterier omdanner til nitrater, der let optages af græsserne; som følge heraf vokser græsset frodigt og har en iøjnefaldende, dybgrøn farve.

Inde i ringen, når det gamle mycelium er død og nedbrudt, frigives der også mange kvælstofholdige stoffer; disse optages let af urteagtige planter, som bliver grønnere og frodigere end dem, der vokser uden for ringene. På den måde vil myceliet, efter i vækstsæsonen på sit nye sted (zonen på 20–30 cm) at have udvundet alt, hvad der var nyttigt, nødvendigt og tilgængeligt for det, og efter at have frembragt en ny generation af frugtlegemer, fortsætte med at brede sig, igen forsyne sig med livsnødvendig føde og igen opfostre sit afkom.

Svampe, der vokser i ringe, skræmmer ikke længere svampeplukkerne, men glæder dem kun.