Hallucinogene svampe

Stammerne i det gamle Mexico, Indien, Kina og Egypten brugte hallucinationsfremkaldende svampe, som påvirkede deres sanser, adfærd, psyke og livssyn. Disse egenskaber ved svampe kendte også vikingerne i det nordlige Skandinavien, som brugte dem, når de drog i kamp, for at opildne sig.

Jakutterne, nenetserne, eskimoerne og tjuktjerne brugte disse svampe, når de drog på jagt, eller endda i hverdagen som rusmiddel i stedet for alkohol. De mellemamerikanske indianerstammer ophøjede svampene så højt, at de rejste statuer og templer for dem.

Selv i dag står der i Guatemala enorme svampeformede stenstatuer, ved hvilke man i oldtiden udførte religiøse ritualer efter at have spist hallucinogene svampe.

I indianernes tro rev svampene dem løs fra jorden og bragte dem nærmere de guder, de havde skabt. Selv nu har trosritualer i disse lande, der er knyttet til dyrkelsen af svampe og de hallucinationer, de fremkalder, og som holdes hemmelige, ikke blot overlevet i nogle menneskers bevidsthed, men udføres stadig.

Sådanne fænomener vakte også mykologers og lægers interesse. Den franske mykolog H. Heim og amerikanerne R. G. Wasson (læge) og A. Weil (læge, neuropatolog og forfatter) lykkedes det at identificere de hallucinationsfremkaldende svampe. De studerede den foreliggende videnskabelige viden om indianernes brug af hallucinogene svampe ved rituelle ceremonier i Mexico og Sydamerika, spiste selv disse svampe, deltog i deres ritualer, oplevede selv svampenes virkning og beskrev alt dette detaljeret i flere bøger.

Det drejer sig for det meste om små svampe af slægten Psilocybe (nøgenhatte), som har stærke hallucinogene egenskaber, men deres virkning viser sig noget anderledes end virkningen af LSD (lysergsyrediethylamid). I disse og i svampe af visse andre slægter med sådanne egenskaber er der fundet stærke hallucinogene stoffer: psilocin, psilocybin, ibotensyre, muskarin, muskaron, muscimol og bufotenin.

I små mængder anvendes disse stoffer i vid udstrækning i psykoterapi; de aktiverer serotoninaktiviteten i hjernen og forbedrer en persons tilstand. Til dette formål, for at udvinde de nævnte psykotrope stoffer, dyrkes for eksempel den cubanske nøgenhat (Psilocybe cubensis), som vokser naturligt på Cuba, specielt kunstigt (i drivhuse) i store mængder.

Den er den største af de Psilocybe-arter, der vokser i naturen; dens hat bliver fra nogle få til 10 eller endda mere end et dusin centimeter i diameter.

Sådanne hallucinogene svampe vokser ikke i Litauen, men andre Psilocybe-arter, der vokser her, visse fluesvampe og nogle andre svampe har lignende, om end svagere udtalte, egenskaber.