Ægte hussvamps hærværk

Ægte hussvamp (Serpula lacrymans (Wulf.: Fr.) Bond.) er en af de mest hærgende ødelæggere af træ.

Der findes over 70 andre arter, der ligner den, og som for det meste lever i skove, parker og haver.

Ægte hussvamp overlister dog sine slægtninge og slår sig ned under mere behagelige forhold – i huse, som en velgører eller ven.

Selv om den klarer sig fint i skove, hvor der er meget træ, er der også en hel del konkurrenter dér, og desuden bliver den hurtigt opdaget og ødelagt. Under gulvene, i skjulte hjørner og under møblerne føler denne svamp sig, forudsat at rummene er uventilerede og fugtige, som i paradis. For slet ikke at tale om pulterkamre, kældre, rummet under lader og uventilerede lofter. Dér er den endnu mere sikker, for folk kaster sjældnere et blik ind i afsides hjørner, og undertiden synes de, ved at fylde hjørnerne op eller dække ventilationsåbninger til, med vilje at skabe behagelige forhold for den.

Så etablerer denne svamp, som forskerne også kalder "grædesvampen", sig hurtigt og fast under egnede forhold (30–35 procent fugt, 20–25 °C varme). Lys er ikke afgørende for den, ikke engang nødvendigt. "Grædesvampene" undgår endda lys, fordi det hæmmer deres udvikling. Som "tak" for husly forvandler denne svamp i løbet af nogle måneder eller år et skur, et pulterkammer, gulve eller et hjørne af et hus, og undertiden hele huset, til rådden smuld.

Det ville være forgæves at forsøge at udarbejde et katalog over træarter, der er modstandsdygtige over for ægte hussvamp. Der findes ingen. Dens favoritter er harpiksrige nåletræer, men den gnaver sig også med held gennem papir og læder, og selv puds stopper den ikke.

Det er heller ikke svært for denne svamp at ødelægge en muret væg, så længe der er fugtigt træ i den. Finder den en revne i væggen, en større eller mindre sprække og blot et stykke træ, flytter den uden besvær op på anden eller endda tredje etage, og er forholdene gode, klatrer den endnu højere op, til loftsrummene, hvor der som regel er masser af trækonstruktioner.

Myceliets farveløse hyfer breder sig både lodret og vandret, overalt hvor det er fugtigt, varmt og uventileret. Træ bliver til støv, og puds smuldrer, og det gør slet ingen forskel, om det er vinter eller sommer.

Ægte hussvamp skader ikke tørt, imprægneret træ; den kan ikke lide og undgår ventilerede rum. God ventilation er dødbringende for denne svamps livsaktivitet.

Den anden hindring er imprægnering. Der findes i dag nok midler til imprægnering af træ, man skal blot ikke overdrive, for der er tilfælde, hvor ikke kun hussvampene, men også ejerne ikke kan bo i huset. Denne svamps ugerninger beskrives endda i Bibelen, hvor den kaldes "spedalskhed i huset". De gamle grækere og romere forstod at fremstille imprægneringsolier, hvis holdbarhed er bevist af tiden – træfigurer lavet næsten 500 år før vor tidsregning, som endda har befundet sig i fugtige omgivelser, er bevaret den dag i dag.

Hvordan ser denne svamp ud? Dens frugtlegemer ligner en badesvamp, 40–50 cm i diameter og 4 cm tykke, uregelmæssige, oftest fastgjort til gulvets underside, men de forekommer også langs væggene og under loftet.

Først er svampen hvid, senere bliver den brun og rynker sig radialt i netagtige folder, og dens overflade ser ud, som om den var tårevædet (med dråber af brun væske). På grund af dens skurkagtighed kaldes svampens "tårer" for "krokodilletårer". Når dråberne tørrer, og svampen selv ånder, frigives stoffer, der er giftige for mennesker.

"Grædesvampene" ødelægger altså ikke kun boligen, men skader også helbredet hos de mennesker, der bor i den. Når "krokodilletårerne" fordamper, begynder svampens sporer at falde, og de skader øjnene og luftvejene. På en enkelt dag afgiver blot 1 cm2 af dens frugtlegeme over 35 millioner sporer. Forestil dig bare, hvor mange af dem der er i et rum. Ægte hussvamp formerer sig også udmærket ved brudstykker af vegetativt mycelium på overfladen af endnu ubeskadiget træ. Svampen spredes af rotter, mus, biller, katte og endda af mennesker selv, uden at de mærker eller ved det.

Mærker man en kvalmende, ubehagelig lugt af skimmel i et rum, eller er der et sted langs en væg synlige hvide eller brunlige klumper af mycelium, skal dette farlige arnested ødelægges så hurtigt som muligt.

Alt det beskadigede træ skal omhyggeligt udskiftes, selv om svampen let kan renses af eller falder af. God ventilation er afgørende. Inficeret træ skal brændes. Det må ikke lægges sammen med brænde eller byggematerialer eller bruges til husholdningsformål.

Når pudsen er fjernet, skal væggen desinficeres og pudses på ny. Husejere skal være særlig omhyggelige med, at der ikke er fugtigt under gulvene, og at væggene og tagrummet er tørre.

Kælderrum skal passes omhyggeligt, for det er oftest derfra, at denne "velgører" flytter ind i opholdsrummene. De, der har bygget små saunaer i deres hjem, skal være særlig forsigtige.