Helbredende egenskaber

For mere end 100 år siden bemærkede man visse skimmelsvampes stærke antibiotiske egenskaber, og senere, omkring 30 år efter, fremstillede man kraftige antibiotika – penicillin, biomycin, aureomycin og nogle andre lægemidler.

Makromyceternes helbredende egenskaber blev bemærket meget tidligere. Allerede i 1500-tallet brugte man udtræk eller pulver af Karl Johan til at behandle forfrosne, følelsesløse kropsdele, især tæer og fingre. Et destillat af tørrede Karl Johan blev anbefalet til behandling af lammede områder samt lidelser i kredsløbsorganerne og gastritis. Man har mistanke om, at Karl Johan har kræfthæmmende egenskaber ved sygdomme i maven; for eksempel er mavekræft en sjælden sygdom i Bayern (Tyskland), hvor man spiser mange Karl Johan.

Fra visse tragthatte (Clitocybe) og ridderhatte (Tricholoma) er det antibakterielle stof clitocybin (elitocybiri) og andre blevet isoleret, som hæmmer livsaktiviteten hos bakterierne bag hud- og knogletuberkulose. Stafylokokker, som forårsager betændte sår, ødelægges af udtræk af kantarel, ægte ridderhat, rødbrun mælkehat og rynket pigsvamp (raukšlėtasis dyglutis).

Almindelig honningsvamp er en afførende svamp. En alkoholisk tinktur af sort heksekedel (Sarcosoma globosuni) blev brugt i folkemedicinen mod gigt, og dens slim til behandling af sår. Anti-alkoholiske egenskaber har ikke kun grå blækhat, hvor man har fundet det medicinske stof coprin, der ligner disulfiram, men også sommer-rørhat, køllestokket tragthat, duftende hekseringshat (kvapioji stirnabudė) og nogle andre svampe.

Muskaridin, muskarin og andre stoffer fra fluesvampe bruges til at aktivere de endokrine kirtler og til at behandle sklerose, karkramper og nervesygdomme. At spise lilje-ridderhat (lelijinis baltikas) og stor parykhat sænker blodsukkeret, og ægte mælkesvamp (piengrybis grūzdas) hjælper med at overvinde nyresten.

Iskias og muskelbetændelse lindres ved indgnidning med en alkoholisk tinktur af almindelig stinksvamp (unge frugtlegemer på størrelse med og formet som et hønseæg).

Ifølge de seneste litteraturdata bekæmper polysaccharidet lentinan, udvundet af shiitake (Lentinus edodes), som dyrkes kunstigt i store mængder i Japan og visse andre steder, kraftigt lungekræft. Det hævdes, at nogle patienter endda er blevet raske. Dette stof øger også en patients modstandskraft mod aids-virusset. Denne svamp burde også dyrkes i Litauen.

Broget læderporesvamp har også kræfthæmmende egenskaber. Skinnende lakporesvamp (Ganoderma lucidum) reklameres der også meget for; den anbefales til vægttab, et langt liv og styrkelse af immunforsvaret, og den sælges endda i form af pulver, kapsler og ekstrakter. De tre sidstnævnte svampe (shiitake, broget læderporesvamp og skinnende lakporesvamp) reklameres der ikke kun for, men de bruges også som kapsler, pulver og ekstrakt i Japan, Kina og andre østasiatiske lande. Til disse formål dyrkes de også kunstigt.

Det er glædeligt, at den videnskabelige forskning i svampes helbredende egenskaber også har vakt interesse i Litauen.