Den sorte birkesvamp – chaga

En mærkelig og uskøn vækst, mørkt blålig-brun, næsten sort, revnet og furet, 40–50 cm i diameter, uregelmæssig af form og slet ikke lig en svamp, undertiden med en vægt på helt op til 5 kg eller mere. Den vokser på levende birke, sjældnere på el, røn eller andre træer. Uden en økse eller en skovhuggerkniv kan man hverken brække den af eller rive den af, kun smuldre dens overflade. Kun i meget sjældne tilfælde lykkes det at brække en større eller mindre del, et brudstykke, af den. Denne svamp blev bemærket og beskrevet af mykologer for næsten 200 år siden.

Der vokser flere udvækster af forskellig oprindelse på træer, og denne svamp forveksles ofte med dem. De fleste kender den: det er den sorte birkesvamp, skæv spejlporesvamp (Inonotus obliquus (Pers.) Pilat), også kaldet "chaga".

Man mener, at den helbreder alle sygdomme. Den udbredte, træagtige, knoldede svamp er flerårig, og dens udseende påvirkes i betydelig grad af sol, regn og vind. Naturen gav "chagaen" helbredende egenskaber og adskilte den dermed fra andre poresvampe. Denne indviklede del af svampen består af ujævne, tværstribede lag og – hvad der er vigtigst – danner eller frembringer ikke sporer. Det er en steril form af skæv spejlporesvamp. I Litauen kendes kun få voksesteder for den ikke-sterile form af skæv spejlporesvamp, men "chaga" (den sterile form) er ret almindelig og kan findes i mange birkelunde. Når man går i skoven for at lede efter den mirakuløse "chaga", kan man derfor tage fejl og skære en anden konsolsvamp af – sådanne ligger ofte på boderne på markedet. På den anden side er det muligt at finde ægte "chaga" på markedet, men den kan være gammel og værdiløs. "Chaga" er ikke en så mirakuløs svamp, selv om den er mere værdifuld end andre konsolsvampe.

Den første, der interesserede sig for denne svamps biokemiske og medicinske egenskaber, var prof. Dragendorff fra Tartu Universitet allerede i 1864. Han fandt intet særligt og undersøgte ikke svampen nærmere. Der blev heller ikke foretaget grundigere undersøgelser i andre lande. Først 100 år senere, i 1964, genoptog det medicinske institut i Sankt Petersborg (dengang Leningrad) forskningen i denne svamp og interesserede sig for dens medicinske egenskaber. Instituttet fastslog, at denne konsolsvamp er usædvanlig: den indeholder mange biologisk aktive stoffer – helt op til 19 procent kalium og natrium, 2,45 procent magnesiumoxid, 1,88 procent calciumoxid samt mange pigmenter, der indeholder fenoliske stoffer, oxyfenol-aldehyder, organiske syrer og andre stoffer.

Tilsyneladende er disse stoffer i passende balance og beroliger centralnervesystemet, forbedrer stofskiftet og styrker immunforsvaret. Mange begyndte at betragte denne svamp som mirakuløs, men hverken videnskaben eller praksis har endnu bekræftet nogen usædvanlige kræfter. Trods al tvivl er der kommet præparater som befungin og bin-chaga. Den malede svamp anbefales til behandling af visse sygdomme i fordøjelseskanalen, men når sygdommen er fremskreden, især en kræftsygdom, er "chaga" magtesløs, selv om den for nogle patienter giver lindring og endda forlænger livet. Den sorte birkesvamp bruges ikke kun i medicinen: man har forsøgt at bruge den til at forbedre foder, så den stimulerer husdyrs vækst, især smågrises.

Kun den svamp, der vokser på birk, bruges til medicin og foder. "Chaga", der vokser på el, røn, avnbøg og ved foden af gamle birke, bruges ikke. Disse svampe kan samles hele året, men de er mest værdifulde om vinteren og foråret. På det tidspunkt indeholder de flest biologisk aktive stoffer. Man kan lede efter "chaga" i skoven selv på den koldeste vinterdag. Til tørring skæres svampen i stykker på 4x5 cm. Den tåler ikke temperaturer over 60 °C, så den tørres ved en temperatur på højst 50 °C. Dens aktive stoffer bevares kun i 3–4 måneder, så det frarådes at købe disse svampe på markedet, da man ikke ved, hvornår de er samlet, ved hvilken temperatur de er tørret, og på hvilke træer de har vokset, og undertiden sælges der noget helt andet end denne svamp. Tørret og knust "chaga" opbevares i lufttætte beholdere på et tørt sted, beskyttet mod fugt og skimmel.

Et udtræk af denne svamp, som indeholder en stor mængde aktive stoffer, bruges til behandling af kronisk gastritis, mave- og tolvfingertarmsår samt hæmorider; udtrækket aktiverer leverens enzymaktivitet. Før man bruger "chaga", selv forebyggende som te, er det absolut nødvendigt at rådføre sig med en læge.

I den senere tid søger man efter måder at formere denne svamp kunstigt på, da dens naturlige ressourcer i naturen er små. Desuden mindsker sanitetshugst i birkeskove yderligere forekomsten af "chaga", mens eftersøgningen af den tiltager.